Vi sover ikke i telt på noget tidspunkt, vi bor på hoteller eller pensionater. Vi er kommet i komfort alderen, og gider ikke luftmadrasser og slet ikke liggeunderlag.
Vi booker gennem Booking.com og det virker. Vi booker et par dage forud, når vi kan se hvor langt vi er nået, og fundet ud af hvad vi vil se i området.
Vi forsøger at lave en film for hver dag, og så uploader vi den på YouTube, lidt som en dagbog.
Skal vi forbi en hovedstad som vi gerne vil ind og kigge nærmere på, så finder vi som regel et hotel i udkanten af byen og tager offentlig transport til centrum. Så tager vi 2 overnatninger på det hotel og bruger det som hviledag fra MC når vi tager ind til byen. Vi bruger Google maps til at finde ud af i hvilket område vi gerne vil bo, og så booking.com til at booke.
Vi kører mellem 150-300 km pr. dag, for vi kan ikke holde til mere. Vi kører ikke motorvej med mindre vi er nødt til det. For os er det selve køreturen som er det vigtige. På turen til Østrig i 2017 fik vi en af dagene kørt 373 km og det var klart for langt. Det var endda ikke i bjergene, kun lidt af det var i bjerge, men vi var meget trætte da vi nåede frem, og måske også FOR trætte. Men det gik. De dage vi kørte i bjerge var 250 km også langt, men man må prøve sig frem. Måske kan du bedre holde til det end vi kan.
Vi kommer ofte frem til overnatningsbyerne hen på eftermiddagen, og så er det lige meget at butikkerne er på vej til at lukke, for det giver os meget bedre plads til at gå rundt og se byen i fred og ro.
Vi oplever ofte at hoteller gør lidt ekstra for os på MC. De hjælper gerne med at finde en plads hvor vi kan parkere, om det så skal være omme i deres baggård. Vi bliver altid modtaget pænt.
Typen på MC-ferie?
Havde nogen sagt for år tilbage, at jeg ville være typen på, at ligge og kører sommerferie på MC, så havde jeg tænkt at vedkomne måtte være sindssyg. Men hvordan er typen lige? Jeg tror (ved) at det er alle slags mennesker som finder ro og glæde i den slags ferier. Vi gør det på hver vores måde, og man skal naturligvis bare finde den måde man selv bedst kan lide det på.
Vi elsker det. Simpelthen. Intet mindre kan beskrive det. Vi er bare os to. Vi har samtaleanlæg så vi kan tale sammen undervejs, og vi deler disse oplevelser. Når vi lander i Odense igen er vi som regel helt euforiske. Helt høje. Vi får en følelse af ferie som sidder i kroppen helt hen i efteråret. Simpelthen den bedste form for ferie vi kan holde.
Hvor har vi hvad?
Den store topboks som Ib kører med, er tom når vi kører, så vi kan lægge hjelmene der i når vi stopper. Hvis vi skal have vores jakker af ved en pause, så lægger vi jakkerne i topboksen, og hjelmene bliver låst fast med en wire. Hans sidetasker indeholder en kuffert i hver side, hvor vi har vores tøj.
Bag på min MC har vi en gul, vandtæt sæk, som indeholder toilettaske, vasketøj og myggenet. Der i kan vi desuden lægge vores bukser hvis vi skal have dem af når vi kommer frem til en by. Den kan også spændes fast med en wire hvis vi føler for det.
Mine sidetasker er ikke så rummelige, så de bliver brugt til termoflaske, folde-ud-stole, tæppe, desinfektion (hvis man skal, så skal man, også når man er ude i naturen uden adgang til toilet. Så er det rart lige at kunne spritte hænderne af), kondisko, toiletpapir osv.