Har du overvejelser om det kunne være for dig, at køre lange ture på MC, så er der kun en måde at finde ud af det på. Prøv det.
Træn lidt inden din første tur. Vi kører små ture på 100 km frem og igen tilbage som træningsture. Det er hårdt arbejde at køre lange ture på MC, så træningsture giver dig en idé om du har et sted på kroppen du lige skal have styrketrænet lidt.
Vi oplevede det første år, at særligt punktet mellem skulderbladene bliver træt, så det er et af de steder vi er opmærksomme på at styrketræne.
Vi styrketræner hele året, for det er vigtigt at holde sig i form, og så gør det, det nemmere at køre MC. Det er jo også en god gulerod at have de dage man ikke rigtig orker at tage af sted til fitness.
Start med en ikke alt for lang tur den første gang du så kører på ferie. Det kan sagtens blive inden for Danmarks grænser. Der er mange smukke steder i DK, og skulle noget gå galt, så kan du tale sproget.
Både Sverige, Norge og Tyskland er dejlige lande at køre i. Særligt i Sverige og Norge kan du nemt kører på veje i en rum tid og være de eneste der er. Det er ret hyggeligt. Google dig frem til gode steder at køre hen. Der er SÅ mange muligheder, og rigtig mange MC’er som os, er flinke til at skrive om det på blogs eller hjemmesider.
Vi kører ikke i store grupper, vi er kun os to, men der er mange som arrangere kortere og længere ture, både i DK og i udlandet, så find evt. en gruppe at koble dig på hvis du ikke har lyst til at køre alene, eller kun være et par stykker.
Held og lykke og god tur hvis du kører på tur.
Har du spørgsmål, så skriv til mig fra kontakt-siden.